Nils Hyberst Kjeldsen
Booth 12
Mange af mine motiver er forskellige fugle, eksisterende virkelige eller uvirkelige, men altid bygget op om virkelige fugles kroppe. Det væsentlige for mig er materialets forhold til virkelighedsindtrykket og afstanden mellem det skulpturerede og det sete. De vigtigste aspekter ved mit arbejde er ikke imitationen af naturen, men perceptionernes forvandling til en blivende skulptur. De seneste år har jeg arbejdet meget med motivet ”Skæbnefugle” på forskellig vis. Det oldnordiske ord ”skæbne” betyder det, som er skabt eller forudbestemt. Skæbnefuglene kan opfattes som værende kontakter og budbringere for den gamle nordiske skæbnegudinde Urd, som er til stede ved alle menneskers fødsel og bestemmer de gode og de dårlige ting, der skal ske i dette menneskes liv fremover. Til dette skæbnemøde er disse særlige fugle knyttet og overværer øjeblikket, der udtrykker nærhed, tungsind, glæde, kærlighed, mismod og sorg m.m. for det enkelte menneske. Alle de menneskelige følelser og tanker, som åbenbares ved fødslen, kan fuglene udtrykke og viderebringe. Alle mine værker er unikke, hvoraf en del fortæller om livets fødsel, dets gennemlevelse , dets afslutning og deltagelse i den verden, som materialet er skabt af og som det selv er en del af. Uddannet ved ”Akademiet for fri og merkantil kunst” 1971-74.Medlem af Nordsjællandske Keramikere siden 2005
Marie Alle 8, 3500 Værløse Tlf. 44984131 Mobil: 51328891 MobilePay: 52505713 nilskjeldsen@mail.dk